Lise Rønnebæks kollage-selfies

Lise Rønnebæk klipper billeder og oplevelser i stykker og stykker det sammen igen til et overraskende rørende og indimellem chokerende udtryk. Hun viser os, hvordan vi også ser ud, hvordan verden også er. Lises kollager fortæller meget præcise historier med meget enkle midler. Det er en ganske særlig kunstform at kunne tage nogle få almindelige billeder og bringe dem sammen til så stærke følelsesmæssige udtryk.

Lise Rønnebæk er poet og billedkunstner. Hun skriver en fast klumme i Politiken, har lavet prisbelønnet grafik til utallige aviser samt illustrationer til børnebøger. Udover at tegne og illustrere har hun skrevet romanen I virkeligheden hedder jeg Nielsen, som fik Bogforums Debutantpris, samt billedromanen ‘Kærlighedsvejen’.

synd-for-mig163
Synd for mig

DINE KOLLAGER

Du klipper og river og klistrer, og der kommer noget meget overraskende ud af de ting, du sætter sammen, som aldrig var ment sammen. Hvordan gør du? Jeg ta’r bare, hvad jeg har lige i nærheden. Gamle dameblade, aviser, reklamer. Og så har jeg et bombardement af foræringer: kollageudklipsbøger, bøger om kunstnere, der har lavet kunstkollager. Jeg synes, det er nemt med kollage. Man får så meget foræret, og efter 30 år ved man, hvad der virker. Dronningen gør det osse. Så hedder det bare decoupage.👠👠

edderwoman-gorm-3139
Edderwoman

Du bruger tit dit eget ansigt i dine kollager, hvorfor? Som menneske drømmer man altid om at se den film, læse den bog, møde mennesker, der vil betyde noget i ens liv. På Louisiana så jeg Yayou Kusama, og hun bruger sig selv i nogle af sine billeder. Hun har ændret mit liv til det meget bedre. Vist mig at man godt kan lave en håndtaske af pasta, skrive et brev til Nixon om, at han skulle holde op med at være så krigerisk, ikke være bange for noget eller nogen. Eller fremstå forkert. Jeg er helt tosset med hende. Derfor begyndte jeg at bruge mit fjæs i billeder.

gorm-2-12-16153
Gorm

Hvad sker der, når vi sætter ting sammen på en ny måde  i kollager? Det er et råt og hurtigt formsprog, der passer perfekt til tiden. Nogle laver puttenuttekollager med roser og hjerter. Jeg kan godt lide at knalde krig og ballade ind. Det skal ikke være smukt. Det skal være helt på hovedet. Få seeren til at studse.

FACEBOOK

Dine små tekster på Facebook er rørende og selvudleverende, og du spidder dig selv og os andre i hverdagens groteske dans. Kan du forklare, hvordan du gør det? Hvad sker der fx i dit sind, når du får øje på to biler på gaden og begynder at lave en reportage om bilerne? Eller ser to damer i pels i S-toget? Jeg har kun været på Facebook et år. Jeg har ikke gennemtænkt mine opslag, og jeg kan se, at jo mindre jeg gennemtænker det, jo flere likes. Jeg ‘holder af hverdagen’, og jeg kan godt lide at gøre den til en fest. Facebook er bare mit medie: Her og nu. Ingen redaktør eller teknisk forhindring. Og er jeg trist, så ser jeg bare på billederne af mine Facebookvenner … Det med bilerne nedenfor mit vindue, det er jo en ren foræring (det er der meget i mit liv der er) … det er jo sjovt, at alle her har en lille rød dyt. Og damer i pels? Jamen, der var en dame med en lille tæppetisser, der bare trak afsted med sin ejerinde, som var klædt i sin mors mølædte mink – det hele var så dyrisk.

Hvorfor udleverer du dig selv så ufiltreret på Facebook, som jo ellers mest indeholder forskønnede udgaver af virkeligheden? Jamen … det er Knausgaard, der osse er en supernova i mit liv. Siden jeg læste ‘Min kamp’, har jeg tænkt, at jeg vil altså osse leve et liv, hvor man fortæller det hele, som det er, uden sminke. Jeg bruger ikke sminke.  Efter nogle benhårde år synes jeg, der skal leves. Og jeg vil gerne bidrage til festen, mens jeg er her. Om jeg så skal feste med mig selv. Det gør jeg gerne.

Følg Lise på Facebook og få din daglige dosis bittersøde smil.

KLUMMER

Dine klummer i Politiken – hvordan skriver du en klumme fra idé til sidste punktum?  gorm-18-11-16151

Det er enkelt. Og tit om morgenen i min seng. Jeg tænker på noget, som jeg ved does ring a bell hos andre, og så tvister jeg det. Jeg råskriver for langt, så forkorter jeg, så bliver det for kort. Så sover jeg og ser på det næste morgen, retter til, og så er den der. Det hele udspringer af mit eget liv, som jeg godt kan tillade mig at kalde absurd og dramatisk. Jeg drømmer ikke længere om et velafbalanceret liv, men er glad for det, jeg har fået. Jeg er færdig med at skulle indhente mig selv, fordi jeg nu ved, hvem jeg er.

KREATIVITET

Nogle mener, at kreativitet er tæt forbundet med læring; dvs. at kreative mennesker er gode til at lære af deres fejl, at de hele tiden prøver at blive bedre, at de behersker et håndværk. Hvad tænker du om disse påstande?

ventevaer-gorm-8145
Venteværelse

Det lyder godt, men det er nok ikke mig. Tænker tit at det er da mærkeligt, jeg ikke bliver klog af skade eller lærer, at brændt barn skyr ilden. Det er nærmere, som om der er et stop for indlæring her, og det er tid til at give ud. Håndværket? Nå, men det kan jeg altså nu.

Jeg tror, jeg bare har forladt tanken om at leve, som jeg burde. Nu lever jeg, som jeg vil.

Hvad og hvem inspirerer dig? Det gør alt for meget. Jeg tilbringer en stor del af livet med mig selv for ikke at blive alt for overindtrykket. Jeg er lykkelig, når jeg kører alene på cykel, fx over Kronprins Frederiks Bro (måske osse pga. de fede vibrationer, der er i broen) på vej til Svanholm. Eller i det hele taget at være på vej. Det er lige mig.

sort-gorm10147
Sort

Gem

Gem