Digitale decoupager

Christian Løgstrup har skabt en serie af digitale decoupager, der som en Pandoras æske viser lag på lag på lag af uendelige figurer og billeder. På afstand ligner værkerne den slags billeder, der var for enden af barndommens kalejdoskop. Men når man kommer tættere på og dykker ind i dem, træder man ind i et univers, der vokser og fordyber sig, mens man kigger. Der er noget vildt og LSD-agtigt over oplevelsen.

Nogle af værkerne ligner politiske budskaber, andre trækker sentimentale strenge til fortidens uskyldighed. Nogle fremstiller vores aggression, andre vores sødme og kynisme. Personligt er jeg ganske forelsket i de gammeldags tatoveringer.  Hvilke værker er mon dine favoritter?

Her fortæller Christian om sine digitale decoupager: 

I stedet for at skabe alt fra bunden har jeg i denne serie brugt de skabende ressourcer på at finde og sætte noget eksisterende sammen, så hele molevitten kreativt går op i en højere enhed. I disse genbrugstider er der et eller andet super cool over at hive noget brugt ud af en helt anden sammenhæng – ofte endda fra en helt anden tid – og give det fornyet liv og berettigelse igen. Decoupagerne her er meget forskellige, men er alle resultatet af en eksperimenterende førstegangsrejse ud i mediet.

Hvad er forskellen på decoupage og collage?

”Jamen er decoupage ikke bare et fint ord for collage?” kunne man umiddelbart spørge sig. Lad mig derfor ærbødigst citere vores Dronning, der forklarer forskellen på decoupage og collage således: ”Det er decoupager, jeg laver, og ikke collager. Collage er det, som blandt andet kubisterne fandt på i begyndelsen af det 20. århundrede, og som mange kunstnere den dag i dag benytter sig af. Her blandes alle slags udklip med maleri og tegning og ofte også med gamle aviser og alskens ting og sager til en fantasifuld helhed. Sådan arbejder jeg ikke. Jeg benytter udelukkende forskelligt billedmateriale. Principielt griber jeg ikke ind. Andet end med saksen …”

Hvordan er processen med at skabe digital decoupage?

“At kreere digitale decoupager er en ligeså tidskrævende proces som i den fysiske virkelighed. Du skal stadig bruge rigtig meget tid på at skabe et detaljerigt billede og især på at søge efter egnede motiver, der i samspil kan indgå i den tiltænkte helhed. I stedet for fysisk f.eks. at bladre et hav af magasiner igennem, så googler du et hav af billedsøgninger. Og dér er der langt mellem snapsene, også fordi kvaliteten – modsat fra det fysiske magasin – jo for det meste er i onlinekvalitet og dermed alt for lavt opløst, hvis altså værket i sidste ende skal fra skærmen og ud i det fri.

Man skal også klippe og ”klistre”, bare med pen og mus. I decoupagesammenhæng er der dog en meget klar onlinefordel frem for offline. Man er ikke fanget af motivstørrelser i processen, men kan frit skalere formater op og ned, så ens komposition bliver præcis, som man gerne vil have den. Man hænger heller ikke fast i limen og kan endda også finjustere lidt på farverne og f.eks. lege med billedets transparens. Sidstnævnte tiltag gør jeg dog meget nødigt, da det jo på en eller anden måde strider mod selve decoupagekonceptets grundidé, som Dronningen så fint beskrev den.

christian-løgtrup-helt-sortChristian Løgstrup i sit atelier.

Læs mere om Christian og se mere af hans arbejde her.

Eller lad dig inspirere til at lave en fysisk decoupage, som Lise Rønnebæk gør det. Læs her.