Den kærlige punker

Adam O har tegnet et af de billeder, der har rørt mig dybest i den senere tid. En baby-punker ligger i sin mors mave med kohl-linede, skælmske øjne og hanekam. Og kvinden med det rå, aggressive udseende rummer hele kærlighedens væsen i sit blik og i den ømme, beskyttende måde, hun holder om sin spændte mave.

Adam O’s pen er blodig og skarp, når han spidder vore folkevalgtes egoisme, grådighed og idioti eller borgermenneskets rædsel over de væsener, der lever i gadernes skygger.

Jeg blev født for tidligt til at være punker. Måske er det derfor, jeg forundres og fortrylles af den menneskekærlighed og sorg over fællesskabets forfald, der er i Adam O’s tegninger. Jeg troede ikke, punkere kunne være så blide, så fine. Min skamfulde fordom. 

Her fortæller Adam om sin kreative proces

Hvad er den røde tråd i de meget forskellige verdener, du tegner og skriver til: Hus Forbi, politisk satire, børnebøger? Det banale svar er, at dét, der binder de forskellige ting sammen, er, at det alt sammen er lavet af mig. Måske er satiretegningerne et råb over en bardisk, og børnebøgerne er en vuggevise, men det hele er min stemme (inklusive mislyde, overstyring og urene toner).

Hvordan er din arbejdsproces? Når jeg får en idé til en tegning eller en historie, skribler jeg den ned på et stykke papir. Jeg foretrækker papir fremfor en skærm, fordi jeg bilder mig ind, at idéen så er tættere på at blive til virkelighed. De fleste af satiretegningerne er lavet med en deadline hængende over hovedet, det har ikke været tilfældet med børnebøgerne og tegneserierne. Det sidste kan både være en velsignelse og det modsatte – på et eller andet tidspunkt skal jeg jo holde op med at revidere i teksten og tegne tegningerne om. Det sker stadig, at jeg sidder med tre versioner af den samme tegning for til sidst at indse, at det var den første tegning, der var den bedste.

Hvordan er din arbejdsrutine? Jeg plejede at arbejde hjemmefra, men har for nylig fået et sted ude i byen, hvor vi sidder to tegnere. Det er ret fedt at kunne udveksle idéer (og maling) og spise frokost sammen. Men jeg har stadig mit eget rum og egen dør, og det er vigtigt for mig, at jeg kan lukke den og være alene, især når jeg skriver. Jeg hører som regel musik eller lydbøger, når jeg tegner.

Har du nogle gode råd til mennesker, der gerne vil blive bedre til at tegne? Tegn meget, og tegn hurtigt. Hvis du er så heldig at kende nogle, der er gode til at tegne, så bed dem om at give dig ærlig og hård kritik af dit arbejde. Nogle bruger sociale netværk, men den slags feedback er noget nær ubrugelig; der er for mange andre faktorer, der spiller ind, når folk skriver noget på eksempelvis Facebook. Hvis du kan finde en person, du respekterer, og som er villig til at give dig sin mening råt for usødet, er du privilegeret.

Hvis du er forælder og har børn, der tegner, så sørg for at ungerne altid har store forsyninger af papir.

 

Lad være med at insistere på, at de skal tegne på begge sider af arket eller fylde det helt ud. Hvis ungen synes, at fire streger og en prik på et A4-ark er en færdig tegning, så er det en færdig tegning. Tegneredskabernes kvali- og kvantitet er mindre vigtig.

Hvad og hvem inspirerer dig? Det her kunne blive et meget langt svar, men blandt andet: DIY punk, Astrid Lindgren, William Blake, Claus Deleuran, bandet og kunsterkollektivet Crass, Ian Mackaye fra Fugazi, de store renæssancemalere og Ole Lund Kirkegaard.

Mere generelt synes jeg, at det er inspirerende at opleve alle de mennesker, der er optændt af indre ild (eller ild i røven), og som arbejder på at gøre vores verden til et mere venligt sted. Det ville jo være alletiders, hvis vi rent faktisk blev ved med at have en verden og ikke bare en overophedet roterende miljøkatastrofe fyldt med faktabenægtende konkurrencestatsnisser.

Noget, der til gengæld er ekstremt uinspirerende, er dygtige kunstnere, der sælger sig selv til reklameindustrien.

 

Der er noget inde i mig, der dør, hver gang jeg hører Iggy Pop “The Passenger” i en folkevognsreklame, og det er mig en gåde at folkekære skuespillere siger ja til at agere reklamesøjle for alt fra hudcreme til optikerkæder.

Hvad betyder det for dig at være kreativ?  Der er noget magisk over at skabe ting ud af den blå luft (ok, blå luft og 316 grams akvarelpapir). Det tror jeg aldrig, jeg bliver træt af.

Se flere af Adam O’s tegninger på Instagram Facebook og hans egen hjemmeside.

Du kan få Adams nyeste børnebog – “Tonni 2 Ton & Jagten på Hugtanja” – her