Katten Harald er ekstremt inspirerende

… mens vi drømmer om én sjæl i ét legeme. Anders Kjærulff, værten fra Aflyttet, poeten og maskinstormeren, der skaber lydbilleder af tabt romantik og sikker dystopi.

At lytte til Aflyttet er invitationen til et loftsværelse under 2. verdenskrig. Rundt om bordet sidder en gruppe frihedskæmpere og analyserer trusselsbilledet. Luften er tyk af røgen fra erstatningscigaretter og manglen på sæbe.

Små lydcollager af dialog fra gamle sort-hvide film og hakkende tale minder om en uskyldig tid, før du var afhængig af Facebook, og før Google kendte dine vaner. Værten er høflig, næsten ærbødig, og der er tid til lange svar. Men det, der tales om, er hverken uskyldigt, høfligt eller langsomt. Kjærulffs temaer er masseovervågning, indgreb i privatlivets fred, dataindsamling. Det er udenlandske kapitalistiske interesser, der ejer dine digitale aftryk. Det er statslige institutioner, der kan kravle ind i dine inderste tanker. Det er Big Brother, det er Matrix, det er 1984.

Fortæl om din brug af lydeffekter i Aflyttet som modvægt til/understregning af indholdet. Jeg bruger ’skillere’, som det hedder, til at bryde mit radioprogram op. Format og indhold var oprindeligt bestemt af copyright-hensyn: Der måtte ikke være musik og ikke lyddele, der kostede penge, så jeg gik på rov i diverse instruktionsfilm fra den amerikanske hær om god krypteringsskik, fandt enkelte citater af Julian Assange, Chamberlain, der taler om peace in our time, og så en masse små, bitte filmcitater – lidt fra Enemy of the State, A Scanner Darkly og ikke mindst fra den gamle udgave af 1984.

The Matrix har jeg bevidst udeladt. Der er vi jo allerede.

Senere er der kommet små stumper fra blandt andet Palle Alene i Verden med – jeg har altid syntes, den film var enormt uhyggelig, og den repræsenterer sjovt nok også det moderne menneskes ensomhed perfekt: Vi kan alt, sporvogne kører uden fører, og slikbutikken er altid åben. Men der ER ingen mennesker …

Hvad fanger dit blik, når du kører og går gennem byen? Hvad er det med himmelen, der inspirerer dig? Jeg er meget optaget af steder uden mennesker og hjørner på steder, som ingen umiddelbart lægger mærke til. Gerne hjørner, hvor teknologien stikker hovedet frem. Det kunne være overvågningskameraer, rejsekortscannere eller informationstavler hos DSB, der er gået ned.

img_5071
MIN GARAGE

Og så elsker jeg himlen. Vi ser for lidt på den. Jeg tror, det er sundt at se opad rigtig meget … Siden jeg var barn, har jeg altid leget med tanken om, at himlen var en omvendt verden, at jeg kunne gå på den, hvis jeg vendte det hele om.

img_4405
MIN GARAGE

Du anvender katten Harald som fortæller på Facebook. Side om side med opdateringer om teknologiske overgreb. Hvorfor? Min kat Harald er faktisk begyndt få sære tics, når jeg tager billeder af den. Den er verdens mest fotograferede kat, og jeg tror, den kan mærke et eller andet forsvinde i sig – som når indfødte i gamle dage mente, at et foto tog ens sjæl.

Han er for en stor dels vedkommende blevet en substitut for at fotografere mine venner, familie og børn – jeg bryder mig ikke om at udstille andre på Facebook overhovedet og synes, det er en syg idé. Her kom Harald så ind som et symbol på den forfængelighed, de fleste har, når de poster fotos af deres 13-talsbørn og deres pæne familier.

Harald er (næsten) ligeglad. Og så poserer han flot. Altid.

Hvordan skaber du dine digte? Ved hele tiden at skrive. Nogle gange bliver det til noget. Som regel er det en sætning, noget, der river sig løs inde i mig, der får startet det. Det kan være fornemmelsen af at være den eneste seende ombord på et S-tog, hvor alle befinder sig i en mobiltelefon – at JEG nu er den, der kigger på dem, mens de kigger på andre …

Det bliver en sætning, og så bygger jeg på den, til der ikke er mere. Så skriver jeg det ind på computer og retter til, og så lægger jeg det tit ONLINE, og når det er det, så ser jeg det igen som noget andet, noget udenfor mig, og kan derfor rette det endeligt til.

Det at digte har været lidt som at trække vejret gennem mange år. Det har man brug for, når man kommer fra provinsen.

1934443_109659483536_5176386_n.jpg
KATTEN HARALD

Hvem og hvad inspirerer dig? Min kat Harald er ekstremt inspirerende, fordi han er ren zen og simple behov, der mest består i at ville ligge i en sofa eller stol og snorke, mens man ser godt ud. Det er jeg selv vildt dårlig til. Desværre. Men øver mig.

Litterært er jeg konservativ og meget trofast: Har forelsket mig ubehjælpeligt i Louis Ferdinand Celines sprog, i Charles Baudelaires poesi og i Georges Battailles tankegange og filosofi – stoffet er så kompliceret, at der er et helt livs (igenigen) læsen i det. Og så er Rilke en kilde til evig fryd og overraskelse.

I den virkelige verden er jeg stærkt inspireret af mennesker, der træder i en eller anden form for karakter – det kan være Edward Snowden eller den engelske kunstner og crossdresser OG motorcyklist Greyson Perry eller, naturligvis, en mand som Lars von Trier.

Og så er jeg vild med folk, der KAN et eller andet. Nørder. Dem skulle vi generelt lytte lidt mere til end diverse klummeskribenter og teknologikritikere – inklusive mig selv …

Aflyttet er radio iført skæg og blå briller, i hvert fald indeni.

Programmet handler om overvågning, efterretningsvæsen, agenter og sikkerhedspolitik, og alt det hemmelige og skjulte, der lever og regerer i og iblandt os; kort sagt overvågningsparanoia til din sølvpapirshat. Radio 24Syv: Aflyttet.

Se Anders digte her samt løse tekster og billeder her.