Stinne Knudsen, hvis værker vi tidligere har vist her, har lavet to tegneøvelser til dig. Det er teknikker til at øve en flydende streg, der ikke blokeres af bedømmelse, selvkritik eller blufærdighed.
Forfatter: Charlotte Mandrup
Sommergræs, vinterorm
Mette Søs sprog danser og hopper og skipper henad regnvåde gader. Hun har øje for livets særheder og ironiske drillerier, og hun kan skrive, så du dufter kaffen og mærker det fedtede linoleumsgulv under bare fødder.
Drømmen om Alexandria
Lawrence Durrell’s sprog er poetiske billeder, der flimrer og lokker. Ofte over-skrevet, prætentiøst grænsende til det vulgære, men altid forførende. Indimellem med passager så vildt smukke, at de kunne være et digt i deres egen ret.
Kvinden, der taler med farver
Gitte Valentiner-Branths rum er varme, men forladte. Nogen er lige gået ud fra at sætte kaffen over eller besvare dørklokken. Byerne er affolkede og øde, men der er alligevel et varmt liv i lampernes skær. Det er ikke byer efter apokalypse – men under landskamp og dronningens nytårstale.
Rikkes (meget) krøllede hjerne
Rikke Oberlin Flarup trives med det uperfekte. På Twitter kalder hun sig ”Skribent med krøllet hjerne og blege ben,” men hun er mere end det. Hun er eksperimenterende, nysgerrig og i kredsløb om det uperfekte. Hun ønsker at udfordre det umiddelbart banale og få folk til at kigge ordentligt efter.
Den kærlige punker
Adam O har tegnet et af de billeder, der har rørt mig dybest i den senere tid. En baby-punker ligger i sin mors mave med kohl-linede, skælmske øjne og hanekam. Og kvinden – med det rå, aggressive udseende, rummer hele kærlighedens væsen i sit blik og i den ømme, beskyttende måde hun holder om sin spændte mave.
Breve fra skoven
Karin Olander skriver breve fra skoven. Ordene skriver hun på bark, som hun vasker i varmt sæbevand, så barken bliver blød og sanselig, og historierne begynder at træde frem – som rynker på ældet hud, der fortæller historier om et helt livs følelser og drifter, gåen-itu og forfald.
Korssting og udstoppede dyr?!?
Frédérique Morrel dækker døde dyr i håndarbejde udført af – formentlig – døde kvinder. Lidt morbidt, meget kreativt. Hun placerer og strækker broderierne på en måde, så de bliver mere end et ekstra lag pels for dyrene; de bliver et nyt udtryk, en anden kropsbevægelse.
The Unicorn
Nick Cave indtaler et digt til sin sovende hustru på hendes iPhone.
Transvestitkrukkeri
Grayson Perry arbejder med gammeldags metoder – vævning og keramik – gennem hvilke han udtrykker sine holdninger til blandt andet identitet og klasse. Hans arbejde er imponerende håndværk, der fortæller detaljerede tegneseriehistorier. Men det er ham selv som menneske, der er det største kunstværk og som måske også vil efterlade det største aftryk i historien.
Wanda had never been a good girl
Robert McGinnis har illustreret flere film posters og thrillers end nogen anden nulevende illustrator. 40 film posters og 1200 bogforsider. Han rammer essensen af 60’erne og de tidligere 70’ere. De ikoniske Bond-forsider og nogle filmposters […]
Broken ladies
Første gang jeg så en Jessica Harrison skulptur blev jeg besidderisk; jeg måtte bare eje den (det gør jeg desværre ikke). Det var en lille porcelænsfigur af den Victorianske perfekte dame med sømandens grove tatoveringer på brystet. Senere så jeg de andre damer; de destruerede, knækkede, knuste som Harris lader genopstå i en brutaliseret form.
My reality or yours?
Alison Jackson skaber alternative virkeligheder, hvor berømtheder optræder i ukendte situationer. Hendes kunst viser, hvordan vores dyrkelse af kendte bidrager til at give os en bizar opfattelse af både dem og os selv.
Stumme billeder
Der er så meget jeg ville skrive, men ordene er blevet væk i fjordens skummetsmælksoverflade. Det sker altid når blæsten forstummer og regnen truer og selv fuglene holder igen med deres sang. Men i stedet er her billeder. Billeder der fortæller og hvisker hemmeligheder og hvor dine egne ord gemmer sig.
Good Night, and Good Duck
Hyldest til Erik Bille Christiansen
Anders And & Co. er noget af det mest stabiliserende vi har i en verden der er blevet tosset. Ænderne er et link til barndommen, hvor alting var lysere og sommeren længere og jordbærrene sødere.