Broken ladies

Første gang, jeg så en Jessica Harrison-skulptur, blev jeg besidderisk; jeg måtte bare eje den (det gør jeg desværre ikke). Det var en lille porcelænsfigur af den victorianske perfekte dame med sømandens grove tatoveringer på brystet. Senere så jeg de andre damer; de destruerede, knækkede, knuste, som Harris lader genopstå i en brutaliseret form.

Harrison laver overgreb på uskylden, på det perfekte, på jomfrueligheden. Et spil mellem værdighed, reservation og ynde på den ene side af brættet og brutalitet, afsky og destruktion på den anden side. Dukkerne smiler yndefuldt, deres smukke frisurer intakte – mens blod og indre organer flyder, eller tatoveringerne har skamferet deres hvide, lydefri hud.

Se mere af Jessicas arbejde her, eller hør hende fortælle om sin proces med udstillingen “Broken”.