Bjarne Stæhr har taget sit fotografiske håndværk og kombineret det med et kunstnerisk øje for det absurde i vidunderlige tableauer.

Bjarne Stæhr har taget sit fotografiske håndværk og kombineret det med et kunstnerisk øje for det absurde i vidunderlige tableauer.
Les Kaner får mig til at tænke på en eftermiddag for mange, mange år siden, hvor jeg sad alene i et forfaldent colonial hotel i Mandalay og sippede sort te, mens jeg inkarnerede en ung, melankolsk kvinde fra 1930’erne under min bredskyggede hat.
Jeg mødte Eileen Klitvad for måske 15 år siden. Hun bar en lys Armani habit. Jeg havde en magen til hængende hjemme i skabet. Det var præ-krise og alt var stort og hurtigt og vi var begge på toppen af HR gamet; hun som direktør, jeg som konsulent. Men nedenunder habitten, skulle det vise sig, lever både monstrøsitet og skrøbelighed.
I lange perioder har min muse ingen form; hun er mere et sted, en berøring, et minde. Til andre tider har hun været personificeret ved en bestemt kvinde. Ikke en hvilken som helst kvinde. Aldrig […]
Måske er det fordi Rikke Darling er uddannet i modedesign og -illustration at hendes malerier bevæger sig som silke mod bar hud. Hun maler det dybe mysterium som livet er, før det får sin endelige form. Der er celler og neuroner og dentritter og ting vi ikke har ord for. Det er livet som element, i bevægelse og stræben og trang til at blive omsluttet og gjort færdig.
Mariane Ladegaard kan se naturens hemmeligheder og dens magiske væsener. Det er ikke os alle forundt. Hun kan se de langbenede mænd, der kravler op ad skrænter og gargoylerne der rækker tunge til skovgængeren. Hun ser de hvæsende, leende, snerrende ansigter i sten og tre.
Peter Ravn maler de sjælløse, fortabte corporate mænd, der først på dødslejet indser, at deres far elskede dem. Mænd, der kryber og kravler og sælger ud af alt i karrierens og hierarkiets hellige navn. Moderne mænd, indimellem klædt som 1950’ernes pligtopfyldende familiefædre. Mænd, der forsvinder i habitten. Opløses og forsvinder.
Balder Olrik, multikunster som få; en mand, der færdes i billeder, fotografi, teknologi, musik, spil. Det var i øvrigt ham, der fik en bulldog til at bide sig fast i bollerne på en nøgen mand og svinge fra side til side. Hvis nogen skulle være i tvivl.
Lise Rønnebæk klipper billeder og oplevelser i stykker og stykker det sammen igen til et overraskende rørende og indimellem chokerende udtryk. Hun viser os, hvordan vi også ser ud, hvordan verden også er.
Christian Løgstrup laver billeder, man bliver i godt humør af. Han har efter en lang karriere som art director og prisbelønnet designer taget det modige spring som fuldtidskunstner under aliasset Helt Sort. Hans univers er pop og street, hans medier blandede, og hans billeder er unikke, tilgængelige og æstetiske. Og sjove.
Hvert efterår svælger jeg i billeder fra den årlige Burning Man festival i Nevada. Kostumerne viser den vildeste, mest hæmningsløse og fantasifulde fejring af livet og kreativiteten.
Doodling (eng., af doodle; (sidde og tegne) kruseduller, måske af dialektordet doodle; sløse tiden væk); det at tegne kruseduller og tilfældige mønstre, mens man er optaget af noget andet.
Paola Escobar er en grafisk designer og illustrator fra Colombia, der laver de mest finurlige og søde illustrationer, hvor meget mærkelige ting blander sig i hverdagsbegivenheder.
Mark Ryden maler pop-surrealisme med klassiske teknikker og med en symbolik, der både betrygger og skræmmer. Det er barndommens billeder blandet med sjælens mørke kroge og mytiske figurer, der ville føle sig hjemme i “Alice i Eventyrland”. Hans fascination af kød – ja! kød! – forstyrrer de ellers så smukke piger med deres store, troskyldige øjne.
Jeg spurgte Facebook om folks helt personlige opfattelse af en kunstner. Her er nogle af svarene.