Nick Cave indtaler et digt til sin sovende hustru på hendes iPhone.

Nick Cave indtaler et digt til sin sovende hustru på hendes iPhone.
Kunstnere får mere sex og flere børn, men det med æstetik er mere end bare en påfuglehale, der tiltrækker partnere. Vi har en dyb medfødt trang til at udsmykke verden, og æstetiske udtryk er vævet ind i hele vores adfærd som sociale tegn, siger psykologiprofessor Henrik Høegh-Olesen.
Where the Wild Roses Grow They call me ‘The Wild Rose’ But my name was Elisa Day Why they call me it, I do not know For my name was Elisa Day From the first […]
Peter Stenbæk er personificeringen af kreativitet. Af glæde og overskud. Han krydser genrer og markeder. Eksisterer med lethed og ynde i både den kommercielle kreative verden og den pengeløse con amore verden. Som alle de virkeligt kreative mennesker jeg har mødt, siger han ja. Ja til ideer, ja til muligheder, ja til det næste.
T. S. Eliot er mit livs poet. Så meget at jeg har nogle af hans smukkeste strofer tegnet på kroppen. Eliot var så meget andet end digter; han skrev spiddende sarkastiske sædespil og nogle ret sjove vers om katte. Han er nok mest kendt for Fire Kvartetter, som lærde folk har grublet over og fortolket på i årevis. Men J. Alfred Prufrocks kærlighedssang behøver man ikke gruble så meget over. Man kan nøjes med at smile medlidende over stakkels Prufrock der ønsker sig så meget, men ikke har modet til at tage det. Stakkels Prufrock der ved for meget til at kunne nyde nydelsen.
Jeg spurgte Facebook om folks helt personlige opfattelse af en kunstner. Her er nogle af svarene.
Mark Rydens Memory Lane giver én lyst til enten at holde hænderne for ørerne – eller tage en svingom med den nærmeste kost.
Keith Thomas Lohse strøg ind i min bevidsthed, da jeg snublede over et af hans Facebookopslag. Og han har boet der lige siden. Hans ords rasende poesi tvinger et komfortabelt borgerdyr som mig ud i natten, blandt afskum og engle. Ukomfortabelt, pågående og uendeligt kærligt. Keith er fra min fødeby, og jeg kan genkende Vejles rytme i hans poesi.
I slutningen af 90’erne skrev Mary Schmich en kronik i Chicago Tribune. Kronikken hed “Gode råd er, ligesom ungdom, formentlig spildt på ungdommen.” Det var den kronik, Baz Luhrmann i ’99 lavede om til sangen “Everybody is free to wear sunscreen”.
11-11-16. Leonard Cohen døde i nat. Manden, hvis ord og stemme trøster og løfter og minder os om vores menneskelighed. Klaus Lynggård skrev en smuk artikel i Information blot få uger før. Jeg har ikke andet at tilføje.
… mens vi drømmer om én sjæl i ét legeme. Anders Kjærulff, værten fra Aflyttet, poeten og maskinstormeren, der skaber lydbilleder af tabt romantik og sikker dystopi.
I wake, I write, I eat, I watch TV. This is my 20th thousand day on earth.
Get down, get down, little Henry Lee
And stay all night with me
You won’t find a girl in this damn world
That will compare with me