For sent til at være hemmelig agent under den kolde krig. For sent generelt til at være hemmelig eller bare privat.
Kategori: ORD
Men hvem er Evy?
Evy Konigsberg er for poesien, hvad Bitterfissen var for speltsegmentets hadere, og hvad Felix Andersen var for ensomme hjerter på Facebook: Hendes skrivning er suveræn, hendes identitet ukendt, hendes stedsans uovertruffen – hun rammer os […]
Individualistiske fødder
Lykke Duvald skriver fine, små epistler om hverdagsting og drømme. Her er det en hyldest til de fødder, der så loyalt bærer os gennem livet, dansen og løbet, selvom vi ofte tager dem for givet og presser dem ud over al rimelighed.
Sommergræs, vinterorm
Mette Søs sprog danser og hopper og skipper henad regnvåde gader. Hun har øje for livets særheder og ironiske drillerier, og hun kan skrive, så du dufter kaffen og mærker det fedtede linoleumsgulv under bare fødder.
Drømmen om Alexandria
Lawrence Durrell’s sprog er poetiske billeder, der flimrer og lokker. Ofte over-skrevet, prætentiøst grænsende til det vulgære, men altid forførende. Indimellem med passager så vildt smukke, at de kunne være et digt i deres egen ret.
Rikkes (meget) krøllede hjerne
Rikke Oberlin Flarup trives med det uperfekte. På Twitter kalder hun sig ”Skribent med krøllet hjerne og blege ben,” men hun er mere end det. Hun er eksperimenterende, nysgerrig og i kredsløb om det uperfekte. Hun ønsker at udfordre det umiddelbart banale og få folk til at kigge ordentligt efter.
Den kærlige punker
Adam O har tegnet et af de billeder, der har rørt mig dybest i den senere tid. En baby-punker ligger i sin mors mave med kohl-linede, skælmske øjne og hanekam. Og kvinden – med det rå, aggressive udseende, rummer hele kærlighedens væsen i sit blik og i den ømme, beskyttende måde hun holder om sin spændte mave.
The Unicorn
Nick Cave indtaler et digt til sin sovende hustru på hendes iPhone.
Djøf*) med sjæl
Jacob Rosendal skriver som en engel med en pen spidset af Lucifer. Så ironisk, at vemodet træder frem. Han forstår djøf’erens slid med excell-arket og forsøget på at finde mening i statens diktater til embedsværket. Han spidder den moderne slavefunktionær, der mærker sjælen sive væk under idiotiens formynderi.
Jeg hitter ikke på, jeg former
Jørgen Wassilefskys digte er fine og enkle i deres afdækning af livets uundgåelige bevægelse. Der er en insisteren på at SE, og forholde sig nøgent til det.
Hvor går kærligheden hen, når den går over?
Det er ikke misvisende, at Lasse Løagers første roman har billedet af en falden engel på forsiden, for hans digte afslører det blodige, åbne sår mellem skulderbladene efter vingerne blev flået af digteren.
Fortæl en historie, Charlotte!
Siden Z var helt lille har hun bedt mig fortælle historier. For mig selv, alene, bruger jeg billeder. Billeder der allerede rummer en historie som blot skal slippes ud. En historie der kan twiste og dreje, så den bevæger sig væk fra billederne og ind i noget der ikke fandtes for et øjeblik siden. Fantasi kaldes det. Dagdrømme. Poesi.
Hvad siger professoren om kunst?
Kunstnere får mere sex og flere børn, men det med æstetik er mere end bare en påfuglehale, der tiltrækker partnere. Vi har en dyb medfødt trang til at udsmykke verden, og æstetiske udtryk er vævet ind i hele vores adfærd som sociale tegn, siger psykologiprofessor Henrik Høegh-Olesen.
At skrive er det første, man gør
Information bragte 12. september et smukt og fint brev fra vores store forfatterinde Suzanne Brøgger til aspirerende forfattere.
Troubadourens Mester
Ib Michaels mennesker har hengivet sig til den skæbne, der hviler som en hånd i lænden. De eksisterer i en verden, hvor grænser er gennemsigtige, hvor tankerne rækker ud i rummet og tilbage i tiden. Det er store fortællinger. Stor kærlighed. Den lange rejse. Ingen hverdag. Ingen udpenslede parforholdskonflikter. Ingen nærige Hemingway’ske sætninger.