Christian Løgstrups store spring

Christian Løgstrup laver billeder, man bliver i godt humør af. Han har efter en lang karriere som art director og prisbelønnet designer taget det modige spring som fuldtidskunstner under aliasset Helt Sort. Hans univers er pop og street, hans medier blandede, og hans billeder er unikke, tilgængelige og æstetiske. Og sjove.helt-sort-5

 

Du bruger meget popkultur som subjekt? Hvorfor? Tilbage i midthalvtredserne definerede kunstkritikeren Laurence Alloway pop art som en kunstretning, der gør op med abstrakt ekspressionisme, og som søger mod den figurative kunst med temaer fra massekulturen.

I min terminologi er popkunst kunst til alle – også folket.

Fra jeg var ganske lille, har jeg tegnet og malet. Dengang var jeg dybt inspireret af det surrealistiske univers, hvis fantasifuldhed jo kun kunne appellere til et barns nysgerrighed og pirre til dets egen frie fantasi. At være udøvende i den retning forudsatte til gengæld også, at man beherskede de teknikker, der satte en i stand til at male nærmest fotografisk. Det lærte jeg undervejs, og jo mere jeg dyrkede dette aspekt, jo mindre sagde det abstrakte mig. Respekten lå helt andre steder.

Siden dengang har jeg haft en meget lang karriere som selvstændig i reklamebranchen og som udøvende grafisk designer. Det har jeg helt givet, på sin vis, taget en del ”skade” af, da den umiddelbare og dekorative popkunst bare fanger og fænger mig, ligesom kunstformen ikke sætter sig selv op på en (til tider opskruet) piedestal. Tværtom så er formen oftest helt ligefrem, og den søger hellere efter en umiddelbar wow-effekt frem for evigt og altid at ville appellere til beskuerens dybere, intellektuelle eftertænksomhed.

Hvad ligger der bag dine farvevalg og valg af mønstre, som du skjuler/fremhæver dine billeder med? Mine farver, mønstre og mine teknikker generelt er alfa og omega for mig. Qua min herkomst er jeg i sagens natur meget konceptuelt bevidst. Et værk for mig er derfor et koncept, der hviler helt i sig selv, og som er designet i et billedsprog, der også gør, at det bogstaveligt talt reklamerer for sig selv. Jeg er heller ikke bleg for at indrømme min målrettede jagt på den dekorative værdi.

Selv om et billede er pænt og klæder sine omgivelser, kan det jo godt være kunst alligevel.

Det behøver jo ikke være uigennemskueligt eller, groft sagt, pik og patter alt sammen.

Til gengæld gør jeg mig stor umage for at skille mig ud fra de fleste af nutidens popkunstnere, hvis hovedpart arbejder med den selvsamme teknik – de samme farver og den samme stil – som fx Andy Warhol og Roy Lichtenstein gjorde brug af i sin tid. Ikke at man ikke kan fortolke Campbells suppedåse for titusinde gang, men hvorfor dog gøre det på samme vis om og om, igen og igen? Det er jo allerede gjort perfekt og til hudløshed i den retning for snart en menneskealder siden.

Popkunsten vil jeg gerne bringe videre. Ikke op på et andet niveau – det ville være for pompøse ord – men meget gerne i en helt anden retning og det med langt mere dybde. Derfor er jeg også meget fokuseret på både detalje- og farverigdom. Et eller andet sted så hiver jeg endda det abstrakte ind i mine motiver, men også mit helt oprindelige udgangspunkt, nemlig surrealismen, kigger nu og da forbi.

Hvordan er din arbejdsproces?  Du spurgte mig, om jeg kalder mine billeder for kollager. Det kunne jeg på sin vis, og så alligevel ikke. ”Kunne”, fordi jeg arbejder med eksisterende motiver som udgangspunkt, og ”ikke”, fordi disse bliver bearbejdet til hudløshed, og fordi mine lag ikke er side om side, men langt mere ovenpå hinanden – og det tit i rigtig, rigtig mange lag. Der er nærmere tale om såkaldt Mixed Media, da lagene også kan bestå af struktur i overflader, som jeg har fotograferet, eller akrylbemalinger, som jeg har gjort på lærred, og håndskrevet blæktekst på papir, før alt til sidst dog bearbejdes digitalt. Og dermed er vi også ovre i New Media-genren.


Du kan se udvalgte trin i Christians arbejdsproces i denne video. Billedets titel er Above.

Hvad og hvem inspirerer dig? Film, politik og alt mulig andet – hverdagsting af både humoristisk og seriøs natur finder vej til mine billeder, og det af såvel historisk som af højaktuel karakter. Af samtidskunstnere (også mange, der søger i helt andre retninger end mig selv), følger jeg med stor interesse en del upcomings og nye etablerede kunstnere samt gallerier, modedesignere og kuratorer via Instagram. Der er her tale om kunstnere/brugere, der også følger mig den anden vej og ligeså proaktivt som jeg selv gør brug af dette billedmedie. Et social medie, der i sagens natur jo er en fantastisk platform, når du selv vil ud i verden og blive set, samt når du gerne vil følge med i, hvad der sker og trender derude. Det bliver simpelthen ikke mere ”her og nu” på den helt store scene.

Apropos de sociale medier og de generelle digitale muligheder, så kunne jeg ikke være foruden disse. Mine billeder er repræsenteret på et fysisk galleri, via virksomhedsudsmykning samt i privat regi – også i udlandet – men de har alle fundet vej ud i virkeligheden via de digitale platforme. Min rejse ud i kunstens verden er – efter mere end 30 år – først genoptaget i indeværende år. Det er altså gået megastærkt fra den spæde begyndelse til nu – og det var aldrig sket uden internettet.

Hvad betyder det for dig at være kreativ? At være kreativ betyder alt for mig og har altid gjort det. Før min nuværende rejse, så fik jeg lysten/behovet dækket til fulde af alle de kommercielle opgaver, der faldt forbi min vej. Det gør jeg på sin vis stadig, blot i langt mindre omfang. Jeg opsøger nemlig ikke længere den form for opgaver, men har i dag langt, langt højere fokus på at skabe for mig selv frem for andre. Da jeg i en alder på 50+ (jeg er fra ’63) tog beslutningen om at satse på denne frihed, så valgte jeg også at skulle betale en pris – og det ikke mindst økonomisk og dermed også af tryghedsmæssig karakter.

lykke

At tro, man bare sådan lige kan springe ud som kunstner og endda gøre sig forhåbning om, at man indenfor en overskuelig fremtid vil blive anerkendt som en sådan og endda med tiden vil kunne leve af det, ja det er jo i fornuftige, ansvarlige menneskers øjne helt sort. Derfor valgte jeg med et glimt i øjet Helt Sort som mit kunstneralias.

Jeg tog samtidig en beslutning om, at jeg hver eneste dag resten af året vil kreere et nyt værk.

Værker som jeg i øvrigt samler på bl.a. platformen Pinterest, der i denne stund fortæller mig, at min kunstneriske karriere nu har kørt i præcis 307 dage, altså er jeg på platformen repræsenteret med 307 billeder!

Når man vælger at starte op med sådan et vildt højt ambitionsniveau, så skal der ved kasse et også tidsmæssigt betales en særdeles høj pris. Sådan er det. Til gengæld smiler jeg hver gang, jeg har givet en død tom flade sit helt eget liv og egen berettigelse. På sin vis er det stærkt vanedannende og mit daglige, åndelige fix. Og så har jeg jo, mildest talt, en del år, der skal indhentes, ligesom mit motto er: ”Du kan udvikle eller afvikle. Status quo er ikke en mulighed.”

Du kan se Christians billedrejse her: Helt Sort, Pinterest, Instagram, Facebook.