Christian Schloe skaber fabulerende digital kunst med masser af sommerfugle, flagrende hår, nøgler, fisk, fugle, luftballoner og alle de andre symboler, der skal til for at åbne døren til den surrealistiske eventyrverden.
Min slags verden. En verden jeg kan fortælle fra.
Der er undertrykte følelser og mod til at acceptere absurditeten, livet byder. Der er fortællinger om forladte huse og fortabt kærlighed. Der er uskyld og urgammel viden. Schloes verden er nattens, drømmens og det blide mareridts.
Her er nogle af mine favoritter blandt Christian Schloes billeder.
Se flere af Christian Schloes billeder her.