Hvor svært kan det egentlig være?

Jeg mødte Eileen Klitvad for måske 15 år siden. Hun bar en lys Armani-habit. Jeg havde en magen til hængende hjemme i skabet. Det var præ-krise, og alt var stort og hurtigt, og vi var begge på toppen af HR-gamet; hun som direktør, jeg som konsulent. Men nedenunder habitten, skulle det vise sig, lever både monstrøsitet og skrøbelighed.

Eileens talent er at kunne bringe disse følelser frem med ord og i billeder. I sig selv og andre. Som hun selv udtrykker det, har hun ikke fundet sin endelige streg endnu – hvis den da overhovedet skal findes? – men eksperimenterer med forskellige retninger. Og sådan, tænker jeg, er det vel også med det vellevede liv, at man må eksperimentere med retning?

Her viser Eileen nogle af sine billeder og fortæller om sit maleri og om den vilje og det mod, der har drevet hendes kreativitet fremad, siden hun malede sit første maleri for mindre end halvandet år siden. Hun viser os, at hvis vi vil male, kan vi bare begynde. 

Eileen udstiller i Rotunden i Rødovre Centrum i marts og april 2017.

 

Hvad fik dig i gang med at male? Og hvad fik dig til at tage det alvorligt? Jeg malede mit første maleri lørdag aften, 24. oktober 2015. Dagen inden havde jeg haft besøg af en kunstner, jeg tænkte skulle male et maleri til mit kontor, men da jeg hørte prisen, så var det ikke aktuelt. Samme aften gik jeg irriteret rundt om mig selv og tænkte ’hvor svært kan det egentlig være’. Lørdag morgen tog jeg til byen, ringede til min far i Norge, som har malet i mange år, og spurgte; Hvad skal jeg købe … jeg skal male …

Jeg malede mit første maleri lørdag aften, 24. oktober 2015

Sådan kom jeg i gang. Provokeret, spontant, nysgerrig og drevet af ’jeg tør godt’ og af ønsket om at udfordre mig selv på nok en uopdyrket jagtmark. Og hvad fik mig til at tage det alvorligt? Tja … Jeg ved ikke, om jeg tager det alvorligt i den forstand. Jeg nyder hvert penselstrøg men har samtidig anerkendt, at selv om der ikke er noget, der er ’rigtigt og forkert’, så er der teknikker, metoder og stilarter, som jeg har behov for at lære, og det tager jeg meget alvorligt. Jeg tager mig selv alvorligt og vil ikke ud med noget i det offentlige rum, som jeg ikke selv føler mig godt tilpas med. Vel vidende at der er ’smag og behag’, og at den er meget forskellig, og vel vidende at mange synes, det er noget mærkeligt noget, jeg laver, og andre synes, det er fantastisk … For mig er hvert maleri en lille bid af mit indre jeg, og jeg forsøger mig i mange forskellige retninger, jeg er ikke ’en streg’ (endnu).

Hvordan er din arbejdsproces?  Min arbejdsproces er spontan og tilfældig. Jeg følger min intuition, dyrker, at det ikke skal være planlagt, og tilstræber at gøre det med tålmodighed. Som regel finder jeg et lærred og nogle farver frem, jeg godt kan lide, og så går jeg i gang uden nogen tanke for, hvad slutresultatet skal blive til. Farverne udtrykker ofte min følelsesmæssige tilstand, og jeg mærker rent fysisk, når noget er ’rigtigt’ på mit lærred. Jeg er blevet bedre til at ’stoppe i tide’ og lade maleriet hvile, inden jeg ødelægger for meget, hvis jeg kommer til at overskride min ’træthedsgrænse’. Nogle dage maler jeg i en halv time, andre dage i 10 timer. Helt afhængigt af hvordan jeg har det med det. Undervejs i et maleri opstår massevis af tanker og fornemmelser, og pludselig ved jeg godt, hvad det hele handler om. Næsten altid. Ikke altid. Jeg har som regel 5-10 malerier i gang på samme tid – nogle kan stå i ugevis, inden jeg kommer videre med dem – andre kan optage mig i nogle dage og blive færdige relativt hurtigt. Det er mig, der bestemmer, hvornår et maleri er færdigt. Mange kan mene noget om mine malerier i processen – det må de gerne – men det er mig, der ved helt inde i mig selv, at ’nu er det nu’. Jeg skal blot huske at lytte indad…

Farverne udtrykker ofte min følelsesmæssige tilstand, og jeg mærker rent fysisk, når noget er ’rigtigt’ på mit lærred.

Hvad og hvem der inspirerer dig og hvorfor? Livet i sig selv inspirerer mig. Mennesker. Dyr. Naturen. Årstider. Havet. Himmelen. Lyset. Luften. Stemninger. Fornemmelser. Oplevelser. Tanker. Følelser. Frygt. Glæde. Farver. Former. Fantasi. Virkelighed.  Alt hvad der sker indeni mig selv og ude omkring mig selv. Jeg er et menneske, som aldrig har interesseret mig synderligt for kunst. Jeg har ikke forstand på kunst, og jeg har ikke tidligere opsøgt viden om kunst. Dette har ændret sig for mig, og jeg oplever i dag en helt anden opmærksomhed hos mig selv i forhold til de malerier – og andre kunstværker – jeg møder mange forskellige steder på min vej. Jeg køber i dag bøger om kunst – og er særlig begejstret for Asger Jorn og Frans Kannik. Meget forskellige. Jeg besøger udstillinger fra tid til anden og er i det hele taget meget opmærksom på kunst og kunstnere, jeg støder på.

Hvad betyder det for dig at være kreativ, hvad giver det dig – og har det en pris? Det giver mig ro og en tilfredshed at være kreativ. Det er mit frirum, mit sjælerum, mit eget lille univers. Jeg bruger hele mig selv i det kreative. Jeg bruger min intuition og ikke kun min ’hjerne’. Som erhvervskvinde gennem mange år har jeg været vant til at skulle sætte strategier, være målfastsat, præstere, leve op til forventninger, levere resultater, tænke tanker, være kritisk, beslutte.

Alle mennesker har, som jeg, kvaliteter og uopdyrkede talenter, og personligt vil jeg gerne have så meget som muligt ud af mit eneste liv

Hele mit arbejdsliv har være præget af planlægning, koordinering og kontrol. Jeg er god til det og er også glad for den side af mig selv. Det at være kreativ til gengæld er lige præcis det modsatte, og ved at være kreativ opnår jeg en slags yin yang-effekt.

Jeg føler mig mere balanceret som menneske og nyder at kunne dyrke andre og forskelligartede facetter af mig selv. Alle mennesker har, som jeg, kvaliteter og uopdyrkede talenter, og personligt vil jeg gerne have så meget som muligt ud af mit eneste liv. Det kræver, at jeg tør træffe valg om at gøre ting, der ligger udenfor min komfortzone og tage konsekvenserne af, at nogle mener noget om mig og mine handlinger.

Jeg har friheden til selv at vælge, og jeg tager selvfølgelig ansvar for mine valg og handlinger på godt og på ondt. Mest på godt heldigvis, men et menneske, der vælger at eksponere sig selv, som jeg gør, må også være parat til, at der er andre mennesker, der synes, jeg er både underlig, karrieremæssigt ufokuseret og spreder mig over for meget. Sådan er det. Men jeg har det sjovt! Og jeg lever mit liv det bedste, jeg kan, og det er vel i virkeligheden det, det hele handler om. Så ja, måske har det en pris, men jeg synes nu mere, at min kreativitet giver gode renter og giver mig muligheden for at få lov til at udforske i mange forskellige retninger i livet. Det er jo op til mig at leve mit liv– ingen andre kan gøre det for mig.

Så jeg gør det selv og glædes ved mit mod!

Se flere af Eileens billeder her