Anne Juul Christophersens univers eksisterer i skoven, i bjørnens teddypels, i pigens vidtåbne blik. Det er Alice i et Eventyrland, befolket af venlige dyr. En modig Alice. En Alice, hvis store øjne glimter af undertrykt morskab og uudslukkelig nysgerrighed. Særligt i Annes seneste udstilling, Somnia, træder den lille pige i karakter. Hvid som et spøgelse, hvid som uskylden – og dog er det tilsyneladende den lille pige, der er bjørnens beskytter snarere end omvendt. Pigens uendeligt udtryksfulde øjne, viser på skift glæde, kærlighed, længsel, tålmodighed – og altid visdom. En visdom så meget ældre end hendes år. En visdom fra før syndefaldet. Før adskillelsen.
Her fortæller Anne lidt om sit arbejde.
HVAD SKER DER INDENI DIG, NÅR DU SKABER?
En idé til et maleri eller til en hel udstilling kommer oftest snigende ind på mig. Nogle gange starter det som sådan et ord eller en sætning, der presser sig på inden i mig. Som en sten, der rasler rundt i gummistøvlen på en vandretur. Man forsøger at ignorere den i starten. Men den rasler rundt i støvlen. Til sidst er det eneste der findes i verden: stenen i støvlen.
Og så er det man må stoppe op. Stå vakkelvornt på ét ben og hælde stenen ud af støvlen. Det var præcis ligesådan med titlen til udstillingen: ”Somnia”. Som en sten i gummistøvlen, raslede ordet rundt i min hjerne. Først ude i periferien – så mere og mere insisterende. Til sidst var dét det eneste, der fandtes i verden: ordet somnia. Og så vidste jeg, at det var på tide at stoppe op og hælde ordet helt frem i bevidstheden. Skrive det ned. Og så lade det ligge på skrivebordet, hvor jeg kiggede på det og ordet kiggede tilbage på mig. SOMNIA – og hvad har du så tænkt dig, at være ved mig? – spurgte ordet.
Det måtte jeg finde ud af.
Somnia betyder: drøm/dagdrøm/vision.Så langt så godt, men jeg kunne mærke, at jeg måtte afsted til nye himmelstrøg og undersøge ordet og hvad jeg skulle bruge det til. Så min husbond og jeg pakkede bilen med en god stabel bøger om drømme og drejede mod Frankrig. Jeg opslugte mig i bøgerne. Ordet og jeg arbejdede sammen. ”Åhr ja,” tænkte vi i fællesskab, mens vi bladrede i bøgerne og læste og sugede til os. Og sammen fandt vi lige så stille frem til udstillingen ”SOMNIA”.
En af de sidste dage i Frankrig foreslog min mand, at vi skulle besøge drypstenshuler i den smukke landsby Domme. Og lige dér, mange meter under byens huse, begyndte brikkerne for alvor at falde på plads. Skitserne flød ud af blyanten, da vi atter var tilbage i det yndige hus vi havde lejet. Udstillingen trak vejret.
I de næste omtrentligt ni måneder har jeg arbejdet med udstillingen i mit atelier.
På store lærreder.
På gigantiske lærreder.
På små lærreder.
På papir.
I glæde.
I frustration.
I sol – regn – sne – rusk og lidt mere regn.
Og nu, næsten et år efter at ordet første gang begyndte at rasle rundt inde i mit hoved, er udstillingen klar.
Det er som en drøm.
Hvordan er din arbejdsrutine?
Jeg står jeg op tidligt hver morgen og går ud i mit store dejlige atelier, sammen med mine to store grand danois hunde – Berta og Alfred. Her arbejder jeg hver dag med mine skitser, tegninger, malerier osv., kun afbrudt af et par smukke vandreture med hundene i det dejlige og åbne marsklandskab som omgiver mit atelier.
Har du nogle gode råd til mennesker der gerne vil blive bedre til at male?
I min kunstskole: www.annes-atelier.dk deler jeg med stor fornøjelse gode råd til alle, der gerne vil videre med deres kunst. Et af mine vigtigste råd er: Der findes ikke noget quickfix. Du skal bruge ubeskriveligt meget tid og mange kræfter, for at dygtiggøre dig.
At være kunstner er et arbejde, der kræver, at man arbejder intenst og altid – til gengæld kunne jeg ikke forestille mig noget mere fantastisk at lave.
Læs et interview om Anne her og se flere af hendes værker her.