Jørgen Wassilefskys digte er fine og enkle i deres afdækning af livets uundgåelige bevægelse. Der er en insisteren på at SE og forholde sig nøgent til det.
Jørgen er boganmelder, digter og forlægger. Her fortæller han om sin inspiration og viser et af sine digte, samt en hyldest til nyligt afdøde Peter Bastian; manden, der bragte os ind i musikken.
BEVÆGELSE, FRA EN ENDE
1
Denne uro, hvor sindets
Kerne, brydes, væsker
Uden at nå bunden.
Revler, sunket i havet
Ituslået/til stede i
Det hvælvede brus
Fossende, drevet
Frem
Farvens kabys
2
Bevægelse, fra en ende
Til
Det der lå derude/derinde
Skjult bag rettet
Jeg hitter ikke på, jeg former
Det jeg ser!
Stilkeskjul, et årtusind gammelt
Sted/bunkebryllup, lag på
Lag hengemt, flydende, strømmende
Fra
3
Tegnet, det afgørende
Tegn
Mine hænders
Afstemning, den
Stilk, der endnu
Ikke er plukket.
Blotlagt
Mit sinds
Rekyl
Når noget
Kommer forbi
4
Dette vådeskud fra øjnes
Natside; dette svælg af
Tilgroede stier, synkefærdige
Sejladser – alt det der står
Ubrugt tilbage glider forbi
Den ene månefase
Efter den anden
Et relikvie, gravet dybt, finder
Sin egen afgrund
“Jeg er en visuel digter. Det, jeg ser, læser, kan sætte det hele i gang. En enkelt strofe i et digt eller et prosastykke, et maleri, er i stand til at styrke skriveprocessen. Det udfolder sig gerne som et digt med op til flere strofer, da inspirationen ved det sete er fuld af billeder, der nærmest strømmer til. Billederne skrives ned, og arbejdet med at sætte det skrevne i form begynder. Det kan i forhold til inspirationens pludselige opståen godt tage en del tid, men som regel lykkes det. Det sker også, at skrevne digte kasseres.
Jeg kan ikke fortælle, hvilke følelser der er forbundet med inspirationen – den opstår uventet, men at inspirationen er der, sammen med en stor koncentration, det er, hvad jeg kan fortælle.
Peter Bastian døde forleden. Her vældede erindringsfølelser op i en næsten uhørt strøm, der resulterede i et digt.”
PETER BASTIAN
Så inderligt til stede
Så nær –
Disse rødder, der hele tiden
I sin veksling, rører
Berører sindets inderste –
Haver så store, så favnende
Bredt ud.
Luftbåret – tonerne er ikke
Til at standse, bryder mørket
Sætter et nyt mandskab
Flaksende som sommerfugle
Finder en ny lovsang
Læs mere om Jørgens digte og bøger her