Josephine og havfruerne

Josephine Bergsøe har lavet en ring til mig af drømme og minder. Den er jerntung og glat som silke mod min finger. Og bagerst – gemt inde mod hånden – indsatte Josephine en ekstra og hemmelig sten. Hvorfor? For at glæde mig? Eller fordi ringen ikke kunne være anderledes?

Josephines smykker er levende. De kravler og smyger og snor sig. De er skabt i en undervandsverden med svulmende vandmænd og amourøse gopler og ufuldendte perler. Faktisk er jeg ganske sikker på, at det i virkeligheden er pyntesyge havfruer, der står bag. Men der er også en råhed i nogle af Josephines smykker; dødens ansigter, sort læder, brutalitet. Som havfruens f***finger.

”Søren Ulrik Thomsen siger i et af sine bedste digte, at det allerfineste ved at være menneske er at vågne op hver morgen og være nysgerrig. Sådan har jeg det. Hvis du holder op med at være det, så er alt slut og ligegyldigt. Folk, der ikke er nysgerrige, er svære at berige. Man skal pirre sin undren og vove sig ud i noget, man ikke ved hvor ender” Josephine i IN.  Læs hele INs interview med Josephine her.

Se flere af Josephines smykker her

 

 

Gem