Mark Ryden maler pop-surrealisme med klassiske teknikker og med en symbolik, der både betrygger og skræmmer. Det er barndommens billeder blandet med sjælens mørke kroge og mytiske figurer, der ville føle sig hjemme i “Alice i Eventyrland”. Hans fascination af kød – ja! kød! – forstyrrer de ellers så smukke piger med deres store, troskyldige øjne.
Mark Ryden skaber også de fineste porcelænsskulpturer og laver montager med musik, der bringer os tilbage, til dengang oldefar kurtiserede oldemor. Mere herom i andre opslag.

Montage af Instagram-billeder fra Mark Rydens “The Gay Nineties” udstilling Kohn Gallery i Los Angeles, 2014. “Daisy Bell” musik af Stan Ridgway.