Pigesind til jul

Les Kaner får mig til at tænke på en eftermiddag for mange, mange år siden, hvor jeg sad forladt på et forfaldent colonial hotel i Mandalay og sippede sort te, mens jeg inkarnerede en ung, melankolsk kvinde fra 1930’erne under min bredskyggede hat. Tjenere stod vagt om min fantasi i deres falmede og slidte uniformer. Les minder mig om den første ulykkelige forelskelse, om pigernes smil, når de lige er vågnet, og om kærtegn på regnvåd hud.

Gennem nogle år havde jeg bemærket Les Kaners portrætter. Men der skulle gå lang tid, før jeg mødte hende selv. Endelig en dag trådte hun ind på mit kontor. Uden at sige eller gøre noget åbnede hun i det øjeblik døren til mit pigesind. Et sted som ellers kun få kan finde, og endnu færre har nøglen til. Måske var det hendes smil. Måske var det hendes øjne. Måske var det hendes evne til at forblive skjult,  mens hun så mig.

Jeg har plaget Les om lov til vise de portrætter, hun skaber og bruger som julekort. Det er billeder af hendes yngste datter, Tessa Lulu, der gennem årene optræder som pigelil, nymfe og ungmø. De to – fotografen og hendes datter, mor og model – bringer det ganske særlige pigeunivers frem, hvor Nick Caves Murder Ballads lever sammen med sensuelle engle i en sær verden, hvor fuldmånen altid lyser.

Og i datterens mørke blik genkender jeg det, der gemmer sig bag morens lyse smil.

Se de vidunderlige billeder nedenfor, og læs de ord, Les selv knytter til dem.

kort.15_01

 

lidt eventyr
melankoli
kant
liv

død

– alt sammen i livets fyldte papkasse. Der hvor de gamle albums ligger. Både dem vi engang har spillet og danset til og dem med fotografierne i.

december 2010

Kundekortene kom ligeså naturligt, som det bliver december hvert år. Den tid på året hvor rød har mange farver, og hvid ikke nødvendigvis er forbundet med sne.
kort.13_01

Der er et par fra det år, hvor julen var rød på sin helt egen måde. Sådan ser livet også ud nogle gange. Melankolien, der har det med at kravle med ind der, hvor den store glæde skal fejres: Jul & nytår.

En stemning af en art, en blanding af at sende hilsner til fine mennesker, som jeg har arbejdet for i årets løb, og så en refleksion af mit eget år. Pakket ind i et lille portræt af den stille slags.

kort.04_01

 

Mine kort har sjældent larmet, sjældent skullet leve op til noget, sjældent været rigtig glade. Tværtom har de fået lov til bare at være lige der, hvor de nu engang opstod. Hvor det føles rigtigt.

hestepige

Det første billede af hende, flyvende med tryllestav & vinger. Vinger for livet, vinger for min mor, som var syg af kræft. Det er kraftfyldt det liv, også når det skal herfra.

Min egen engel

Det grønne kort var uundgåeligt. Den nemmeste løsning på et år propfyldt med stor sorg, død og sygdom. Af jord er du kommet. Og så IKKE mere sorg nu.

 

december 2016

Se nogle af Les’s billeder fra kongehuset her. Og glæd dig til et kommende opslag om hendes vidunderlige portrætter.