Sku aldrig en pige på håret

Under Victoria Unas sart-rosa hår og bag det iagttagende blik gemmer sig en verden af væsener, hvis lige du aldrig har set. Det er en verden beboet af monstre og nuttede dyr. Goofy hunde og frække papegøjer. Forhutlede eksistenser lappet nødtørftigt sammen for at kunne fortsætte livets vandring. Mod hvad mon, undrer jeg mig. Der er fugle, som vi kender dem fra haven. Og fra vores mareridt.

Victoria Una Mosbech Schødt er 16 år og har tegnet, siden hun var helt lille. Den lange erfaring viser sig i hendes mestring af anatomi og detaljer. Hun behersker humoren og modsætningen mellem det makabre og det nuttede. Selv det ondeste monster har en flig, vi ønsker at elske og beskytte. Til gengæld lider nuttede dyr så rædsom tortur, at vi væmmes ved sødmens opløsning i tarme og kropsvæsker.

Et af Victorias billeder hedder ”Frygtelig Sød.” Og det er en ret god overskrift på Victorias kunst.

Jeg har spurgt, om jeg kan købe hønsene. Så de er altså mine.

Følg Victoria Una på @unatheartist på Instagram – som 43.000 andre gør det – eller her, hvor du kan se en skatkiste af tjenerfugle og sorte forbudte konger og insektstudier og indimellem et menneske eller to.

Her fortæller Victoria Una om sin kunst og om teknikken bag tegningerne

Jeg er efterhånden kommet til et punkt, hvor det at tegne er noget, jeg slet ikke kan lade være med, en afhængighed, der er lige så vigtig for mig som at trække vejret. Tegning er en fantastisk udtryksform, som jeg har dyrket, lige siden jeg kunne holde en blyant. For mig er tegning en måde at udtrykke mine tanker, uanset hvor farverige eller specielle de så må være.

Hvis du ikke ved, hvad du fortolker, så ved du heller ikke, hvad du laver

For at kunne udtrykke mig via tegning har jeg været nødt til at studere verden omkring mig, så måske min afhængighed i virkeligheden er at fortolke virkeligheden. Jeg ser fortolkning som virkeligheden kogt ned til et koncentrat.

Min tegnestil er ikke ligefrem realistisk at se på, men det betyder ikke, at den ikke udspringer af realisme. Før man kan begynde at tegne urealistisk, skal man kunne realisme. Hvis du ikke ved, hvad du fortolker, så ved du heller ikke, hvad du laver. Jeg bruger meget tid på bare at kigge på ting rundt omkring mig, virkelig kigge. Ting, der ikke umiddelbart er ‘spændende’, er det pludselig. At kigge på en vandpyt og prøve at bryde ned ‘hvad gør, at den her vandpyt er en vandpyt’? Det lyder måske lidt finurligt, men kunstnere skal være lidt finurlige. Og man skal undre sig over alt.

Man skal vide, hvordan man nedbryder informationen

For at kunne tegne mærkelige hunde med bukkede snuder, store smil og tætsiddende øjne – har jeg først måttet lære præcis, hvad det er, der gør en hund til en hund – hvad er hundens anatomi. Dette gælder for alle dyr, genstande, planter og overflader, jeg tegner. Først studerer jeg dem indgående, tegner dem hele og i dele, med og uden “skind”, deres knogler og muskler, undersøger deres led, hvordan tænderne sidder fast i kæben, hvordan en vinge ser ud foldet sammen, foldet halvt ud, foldet helt ud – en fugl i flugt osv.

Når man studerer dyr indgående, finder man også ud af, på hvilke punkter de lægger sig op ad den menneskelige anatomi. F.eks. er en fugls ben ligesom et menneskes. Man skal bare vide, hvordan man nedbryder informationen, og det i sig selv synes jeg også er en kunst.

Man kan sagtens blive rigtig dygtig til mere end én ting.

Udover at øve mig på at tegne mange forskellige ting, så arbejder jeg også i mange forskellige medier. At arbejde i forskellige stilarter og medier er lidt ligesom varieret kost – det er sundt og mere spændende. Jeg tegner både digitalt og traditionelt, jeg animerer, stopmotion, sculpting (digital og ler) og syr og broderer meget. Alt sammen noget jeg holder lige meget af og gør, når lysten byder sig. Jeg tror bestemt, at det, at jeg arbejder i andre medier end tegning, hjælper mig til at udvikle min kunst. Jeg tror på, at man sagtens kan blive rigtig dygtig til mere end én ting.

Jeg har altid interesseret mig meget for dyr, for deres anatomi og levevis, og samler på dyrebøger (især fuglebøger). De seneste år har jeg eksperimenteret med at udstoppe dyr i min fritid. Det at udstoppe dyr kan godt lyde som lidt langt at gå for at tegne, men det inspirerer mig og hjælper mig til at forstå dyrets anatomi på en mere tredimensionel måde. Det kan måske virke lidt stødende at arbejde med døde dyr, men jeg kan godt lide at få en reaktion på min kunst. Og jeg kan lide blandingen af det makabre og det humoristiske.

Kunsten må godt sætte tankerne i gang og lade sig huske og inspirere.