Jørgen Wassilefskys digte er fine og enkle i deres afdækning af livets uundgåelige bevægelse. Der er en insisteren på at SE, og forholde sig nøgent til det.
Tag: Digte
Hvor går kærligheden hen, når den går over?
Det er ikke misvisende, at Lasse Løagers første roman har billedet af en falden engel på forsiden, for hans digte afslører det blodige, åbne sår mellem skulderbladene efter vingerne blev flået af digteren.
Lad os gå da, du og jeg
T. S. Eliot er mit livs poet. Så meget at jeg har nogle af hans smukkeste strofer tegnet på kroppen. Eliot var så meget andet end digter; han skrev spiddende sarkastiske sædespil og nogle ret sjove vers om katte. Han er nok mest kendt for Fire Kvartetter, som lærde folk har grublet over og fortolket på i årevis. Men J. Alfred Prufrocks kærlighedssang behøver man ikke gruble så meget over. Man kan nøjes med at smile medlidende over stakkels Prufrock der ønsker sig så meget, men ikke har modet til at tage det. Stakkels Prufrock der ved for meget til at kunne nyde nydelsen.
Badestrandenes nedslidte tomhed
Vores nationalskjald Søren Ulrik Thomsen har skrevet så fine og præcise digte i “Det værste og det bedste”, og vores nationaltegner Ib Spang Olsen har illustreret. For mig er den lille digtsamling så dansk, som det bliver. Dansk som piger på cykel med bare ben og forårsvind i håret. Dansk som sure ansigter og lugten af vådt regntøj i Linje 5. Og med linjer som “en vuggesang og en spionroman fuld af støvregn” er det inspirationsguf for forfattere. For hvem drømmer ikke om at skrive om støvregn?
As cool as the pale wet leaves of lily-of-the-valley
As cool as the pale wet leaves of lily-of-the-valley. Ezra Pound
Den vildeste poet
Allen Ginsberg, den amerikanske beatdigter, rasede mod den undertrykkende amerikanske kultur. Hans digte er vilde, energiske, blottede og brutalt ærlige. Mange af dem er måske mindre relevante for os i dag, fordi de tog så meget afsæt i de aktuelle tider – men mange, som Ego Confessions, er klassiske til trods for deres tidstypiske referencer.