Siden Z var helt lille har hun bedt mig fortælle historier. For mig selv, alene, bruger jeg billeder. Billeder der allerede rummer en historie som blot skal slippes ud. En historie der kan twiste og dreje, så den bevæger sig væk fra billederne og ind i noget der ikke fandtes for et øjeblik siden. Fantasi kaldes det. Dagdrømme. Poesi.
