Tag: Sorg

Read More

Sorgens lethed

Sorgen er aldersløs. Og kønsløs.  Sorgen tillader de sarte sider af os et lille åndehul i en præstationsorienteret verden. I modsætning til, hvad sorgen indimellem fremstilles som; nemlig tung, klæbende, uafrystelig, vil jeg gerne minde om den sprøde, sarte, delikate side af sorgen. Den, der får huden til at synes så tynd, så tynd og kroppen så vægtløs, så der kun er sjælen og hjertet tilbage. Den, der smiler, mens tårerne løber stille ned ad kinderne.