Tim Walker

Hvis jeg kunne være lige den, jeg ønskede, så ville jeg være Tim Walker. Jeg ville flette blomster i mænds skæg og se på verden med bløde øjne. Om natten ville jeg fremdrømme de vildeste tableauer, og om dagen ville jeg lege med løver og elefanter, jeg ville fylde manor-rum med vand og lade smukke piger være havfruer. Jeg ville føre drømme ud i livet, og jeg ville aldrig, aldrig respektere virkelighedens begrænsninger.
Billedet af pigen på trappen var et af mine allerførste Tim Walker-billeder. Jeg elsker alt ved det billede; den duknakkede pige i en kjole så lang som en flod, farvespillet mellem turkis og karrygul, stoffets frodighed og rummets forfald.
lily_cole_spiral
Det er mere end 10 år siden, jeg første gang så Tim Walkers fabelagtige tableauer i Vogue og W Magazine, som jeg holdt i en lang årrække. Hans billeder er romantiske, eventyrlige, fantasifulde, overdådige og umulige at tillægge andre kunstnere. Så smukke at det gør ondt. Der er vilde dyr tæmmet til blidhed. Der er enorme, stribede sukkerstænger og monstrøse dukker. Marionetmennesker og adelige huse med balloner. Enge af blomster, kilometer af tyl, søer af maling. Det er drøm og mareridt.
I de senere år er han også begyndt at lave groteske billeder, der især håner og udstiller vores skønhedsidealer og forbrugerisme. Det er Melanie Gaydos – den smukkeste, grimmeste model – og anæmiske mænd med make-up og brudeslør. Det er kvinder med abnorme ballonbryster, mænd i Mary Jane-sko og kjoler, kvinder forvrængede som et Picasso-maleri. Det er tableauer som malerier af Bosch eller Dali. Det er grimt, grotesk, frastødende – og latterligt fantasifuldt.
Tim Walker har trænet med Richard Avedon, hvilket blandt andet kan ses i hans brug af “filmrammer” rundt om nogle af hans billeder. Avedon var berømt for altid at efterlade det sorte rundt om sine billeder. Noget der også har inspireret mig i det grafiske look, vi har her på bloggen.

Tim Walkers hjemmeside

Gem