Transvestitkrukkeri

Grayson Perry arbejder med gammeldags metoder – vævning og keramik – gennem hvilke han udtrykker sine holdninger til blandt andet identitet og klasse. Hans arbejde er imponerende håndværk, der fortæller detaljerede tegneseriehistorier. Men det er ham selv som menneske, der er det største kunstværk, og som måske også vil efterlade det største aftryk i historien.  Perrys teatralske optræden og præcise, klare formuleringer er højrøstede i en digital verden, hvor det stadig er suspekt, når mænd klæder sig i kvindetøj.

For mindre end 100 år siden blev både kvinder og mænd fængslet, hvis de viste sig offentligt i det modsatte køns tøj. I dag – i den vestlige verden – er androgyni det nye hotte. Personligt har jeg altid elsket at gå i herretøj, om ikke helt så udtalt som Diane Keaton (jeg har aldrig båret slips). Jeg elsker fornemmelsen af en snorlige, velskåret habit og en stram, sprød bomuldskjorte med kraftige manchetter, der kærtegner håndleddet, eller store, tunge vandrestøvler, kakibukser, læderjakke og kasket. Jeg bliver en anden. Bevæger mig anderledes. Føler anderledes, tænker anderledes. 

Så jeg har stor sympati for en mand, der indimellem klæder sig som kvinden Claire i vanvittige kjoler og makeup. En påklædning, der må fremme ganske anderledes følelser og ideer i ham end den mandlige kunstners t-shirt, jeans og strithår. 

Måske man skulle trans-klæde sig, når man starter et nyt billede eller en ny roman? Eller klæde sig som en 5-årig. Værd at prøve …

 

“Your mistakes are your style.”


“I have a particular acute allergy to cliches, ‘cause my mother ran off with the milk man”

“I’ve never worried about being original. Because originality is for people with short memories.”

Se et interview med Perry her, hvor han fortæller om sin kunst og sexualitet.