Troubadourens Mester

I begyndelsen af 80’erne kom Ib Michael ind i mit liv med Rejsen til det Grønne Firben. Han lagde sig perfekt i dønningerne efter de skæbnefortællinger og eventyr, jeg var vokset op med, som en levende og moderne inkarnation af H. C. Andersen og Karen Blixen. Men hans sprog overdøvede begge. Det var vildt, krævende, forførende. En eksplosion af sanseindtryk. I dag – efter flere end 40 bøger – er stilen stadig fabelagtig, men blidere, mere behersket.  

Nogle af Ib Michaels karakterer lever stadig i mig; Joy, den rejsendes datter, vandrer rundt i New York med en tiger ved sin side. Trofaldino, den selvsikre, verdenskloge troubadour. Karaktererne er befriende blottet for selvrefleksion og bliver dermed langt mindre selvoptagede end de fleste nutidige karakterer. Ib Michaels mennesker har hengivet sig til den skæbne, der hviler som en hånd i lænden.

”Lad nu være,” hvisker jeg, ”læs ikke Ib Michael som forfatter, men som digter.”

De eksisterer i en verden, hvor grænser er gennemsigtige, hvor tankerne rækker ud i rummet og tilbage i tiden. Det er store fortællinger. Stor kærlighed. Den lange rejse. Ingen hverdag. Ingen udpenslede parforholdskonflikter. Ingen nærige Hemingway’ske sætninger.

Djøf-anmelderne snubler i sproget, for det passer ikke ind i minimalismens regneark. ”Lad nu være,” hvisker jeg, ”læs ikke Ib Michael som forfatter, men som digter.”  

Se bare starten her på Troubadourens lærling, fortællingen om Trofaldino og Tijar.

“Mine damer. Mine damer og herrer, ja sådan begynder jeg, for jeg er den smukkeste og vildeste sjæl, der nogensinde har talt åbent om disse ting, en højkæftet sangfugl og røven vipper som fjeren i hatten nu jeg sidder på det tyndeste strå og lykken er fløjet mig af hænde. Kvinder og mødre, hør min klage for kærlighedens ørn fløj skrigende over min himmel og efterlod mig med alle følelser brændt til et krater – kun længslen står tilbage med sin vedvarende tone som den orgelpibe, der overdøver alle andre.”

Og den fine livsvisdom i indledningen på Kejserfortællingen.

”Da han altid havde smykket sig med kvindernes smukkeste årstider, var det kun naturligt han endte med at favne ensomheden. Han døde – som forudsagt – nøjagtigt et år efter han havde brudt sin tavshed omkring en bestemt oplevelse fra rejseårene. Han nåede toppen og gik derefter til bunds, og det er omtrent så langt et menneske kan nå.”

Læs 1. kapitel af Rejse i Koralhavet

Her fortæller Ib Michael om sin arbejdsproces:

Hvordan er din arbejdsproces? Hvordan starter du?

Det kan være en sætning, jeg skriver, en stemning jeg forfølger, et billede der rammer mig. Inden for dette variationsmønster har processen ikke ændret sig væsentligt gennem alle årene. Jeg har aldrig skrevet ud fra en forudbestemt plan.

Hvordan er din arbejdsrutine?

Min arbejdsrutine er til gengæld så jordbunden, at jeg kalder den “kontortid”. Jeg har kontortid fra 9 til 15 hver dag, inklusive weekender. Det gælder både sommer og vinter. Om sommeren har jeg en skrivehytte i haven i Kikhavn, om vinteren lejer jeg en skrivehytte herude. Herude i vintereksilet begynder dagen umiddelbart før solopgang, ved at jeg går ned til stranden (jeg bor helt ud til havet) og svømmer solen i møde. Så har jeg nogle rygøvelser, som jeg laver på stranden, derefter laver jeg kaffe og læser. Hver morgen læser jeg, ude såvel som hjemme. Efter morgenmaden går jeg på kontoret og begynder at skrive, mens hjernen er frisk, efter princippet “first things first”. Hjemme starter jeg sjældent med svømning, der er ligesom noget havtemperatur til forskel, til gengæld ror jeg kajak efter kontortiden, så havet er evigt nærværende i min skriveproces.

Hvilken del af skriveprocessen er vanskeligst for dig?

Vanskeligst er det at få taget hul på noget nyt, hvad enten det er en kortere tekst eller en roman. Egentlig har jeg ikke nogen faste rutiner omkring det, den store faste rutine er fortsat kontortiden. Så man må bare prøve, det er ikke altid, at

Vanskeligst er det at få taget hul på noget nyt.

arbejdsdagen bringer noget, der kan bruges på længere sigt. Men det er nu min erfaring, at ethvert forsøg tæller, der går sjældent længere tid, så vågner man med ordene på læben, fordi de er blevet bearbejdet i underbevidstheden. Inspiration kommer kun af arbejde, det er min erfaring. Og jo længere man har været i en tekst, jo hurtigere ruller den.

Hvilke gode råd vil du give mennesker, der drømmer om at skrive deres første roman eller novelle?

At begynde oppe i det øverste venstre hjørne.

Hvad og hvem inspirerer dig?

Mennesker inspirerer mig, steder inspirerer mig, havglitter inspirerer mig – jeg ser det som et alfabet af tegn, der skal blive til færdige ord i mit hoved.

Hvad gør du for at holde din kreativitet og dit sprog levende?

Jeg gør ikke noget specielt for at holde min kreativitet levende, men jeg gør meget for at holde min krop i form. Motion er alfa og omega for mig, begyndelsen og enden på alfabetet. Sproget holdes kun levende ved at skrive.

Sproget holdes kun levende ved at skrive.

Jeg holder egentlig ikke fri, jeg foretrækker at dyrke en eller anden form for sport. Herude er det fridykning, så tager jeg ud til øernes koralrev og harpunerer fisk, eller jeg cykler – det gør jeg også derhjemme, men her er landskabet ideelt med mange stejle stigninger. Pulsen op eller hovedet ned på 12-15 meter, så har jeg det godt.

Hvad har skrivningen og sproget betydet i dit liv?

Det er jo umuligt at svare på, jeg tror egentlig bare, jeg ville have ladet mig opsluge af andet, der kræver fokus og koncentration. Forskning, musik, film repræsenterer alt sammen noget, jeg har snuset til. Da jeg skrev en romanserie fra min ungdom – Blå bror, Sorte huller, Vilde engle – var alle disse tendenser repræsenteret: Smalfilm, musik og forskning. I romanserien studerer jeg’et astrofysik, i det virkelige liv studerede jeg Mellemamerikanske Indianske Sprog og Kulturer. Her mærkede jeg den samme fordybelse.

Hvorfor valgte du skrivningen?

Jeg spillede jazzmusik som ung, og jeg skrev digte. Men skrivningen tog over, så det var vel dybest set den, der valgte mig.

Læs Ib Michaels forfatterbio.

Se og hør en skjaldeudgave af Troubadurens Lærling Live-koncert optaget 19.maj 1985 i Montmartre, Copenhagen. Lyd: Ole Lyd, Video: Ib Michael, Musik: Pierre Dørge.

Hør Ib Michael fortælle om, hvorfor han skriver.

Et udsnit af Ib Michaels forfatterskab: